20. jun. 2007

Overnatning i Sommerhuset

Så overnattede vi for første gang i sommerhuset.

Egentlig var det meningen at vi bare ville køre derop med en bilfuld ting og sager som vi har fået samlet sammen:

Ringspil, kroket, stangtennis, havestole, hynder, dyner, et telt, et badebassin, sengetæpper og meget meget mere.

Da muligheden bød sig for at vi alle 4 kunne blive hjemme og overnatte deroppe tog vi den.

Michael og pigerne tog toget til Grenå og jeg kørte en fuldt læsset bil. Det var hyggeligt at gå rundt og finde pladser til alle tingene. Men også meget underligt at det nu virkelig er vores. Der er meget meget fredeligt i området, selvom der ligger en del andre huse omkring os føles det ikke som om der er andre end os.

I dag vågnede v ved fuglesang, noget vi ikke bliver vækket af i Århus. Vi bliver helt sikkert rigtig glade for vores investering. Vi tager derop igen i weekenden, denne gang uden pigerne som skal til deres mor.

Ingen kommentarer: