24. feb. 2013

Citronfromage

Super lækker dessert

Lavet i går, jeg ville nok bruge et blad husblas mindre næste gang...

5 blade husblas
2 små bægre pasteuriserede æggeblommer
100 g sukker
2 tsk. reven, usprøjtet citronskal
citronsaft af 2-3 citroner
2 små bægre pasteuriserede æggehvider
3 dl piskefløde

Pynt:
Flødeskum af 1 dl piskefløde

Sådan gør du:
1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
2. Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt den revne citronskal og det halve af citronsaften.
3. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved, og smelt den over vandbad. Rør resten af citronsaften i. Lad denne masse køle af, til det er fingervarmt. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens du rører.
4. Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til skum. Så vender du først de piskede æggehvider og derefter flødeskummet forsigtigt i. Hæld fromagen i en skål, og stil den i køleskabet et par timer. Pynt evt. med citronskal, flødeskum og evt. citronmelisse.

Ingen kommentarer: